Dansk fodbold i Belgien

I Belgien er det også muligt at spille landsholdsfodbold! Og du kan være med!

Sidste år etablerede Den danske klub i Belgien det danske fodboldlandshold, også kaldet Dansk fodbold i Belgien. Alle, der er interesseret, kan være med, enten som spiller eller som supporter. Man behøver ikke at have en Olsen, en Laudrup eller en Tomasson i fødderne for at spille med på landsholdet (men det gør naturligvis ikke noget, hvis man har)! Der bliver ikke grinet af én, selvom man kommer til at falde over snørebåndet!

Landsholdet er engageret og seriøst og spiller landskampene for at vinde dem. Men det afholder os ikke fra at have det sjovt. Vi har en hyggelig og konstruktiv atmosfære på holdet. Vores bane ligger i Kraaniem, Bosstraat/Rue au Bois 85. Dér spiller vi hver torsdag aften kl. 19.30. De aftener, hvor vi ikke spiller landskamp, træner vi. Se i øvrigt landskampsprogrammet nedenfor (der kan forekomme enkelte ændringer i løbet af året).

Det koster € 60,00 at spille med i sæsonen 2009-2010 (€ 80,00, hvis ikke man er medlem af Den danske klub i Belgien). Tilmelding kan ske ved henvendelse til mig eller/og ved indbetaling af kontingentet til klubbens konto nr. 310-1391133-45 (husk at anføre navn samt DfiB 2009-2010).

Kontakt mig gerne for flere oplysninger eller hvis du har spørgsmål.

Frank Elholm, Coach

Frankelholm@msn.com

02 478 92 67